Sådan genkender du en narcissist

Det kan være vanskeligt at gennemskue en narcissist. Der skal kompetente fagfolk og grundige undersøgelser til, for at man kan tillade sig at diagnostisere en person som narcissist, hvilket herhjemme er en anden personlighedsforstyrrelse.
Det er vigtigt at understrege, at både mænd og kvinder kan være narcissister.

Selvom narcissister er forskellige og kan have trækket i forskellige grader, så kan listen her måske hjælpe dig til at genkende den opførsel og den adfærd, som genkendes i beskrivelsen af den narcissistiske personlighedsforstyrrelse.
Kendetegnene kan fx. være (ikke alle behøver at passe):

  • har et overdrevet behov for opmærksomhed.
  • kan have brug for beundring.
  • kan være et offer.
  • har brug for, at man beskæftiger sig med ham/hende.
  • kan ikke være alene, fungerer ikke, når han/hun er overladt til sig selv.
  • er egoistisk med et grandiost selvbillede.
  • føler sig mere værd end andre og berettiget til særbehandling.
  • har særlige regler, der kun gælder for ham/hende
  • kan være optaget af succes, præstationer, magt og/eller rigdom.
  • kan være intelligent, veltalende, charmerende og venlig.
  • er insisterende, forførende, manipulerende, kontrollerende og dominerende.
  • ved alting bedst.
  • lytter ikke og er umulig at kommunikere med.
  • ændrer personlighed, når ikke han/hun får sin vilje eller føler sig truet.
  • udnytter, kritiserer og nedgør dig, for at opfylde egne behov.
  • er humørsyg og ændrer humør, uden du ved, hvor det kommer fra.
  • har en lav frustrations- og aggressionstærskel.
  • skaber konflikter for at få opmærksomhed.
  • har ingen indre ro, er som en motor, der altid er i gang.
  • lyver, benægter og fordrejer virkeligheden.
  • har ikke nok i én kvinde/mand.
  • er jaloux.
  • er insisterende i et nyt forhold, det kan ikke gå hurtigt nok.
  • har et overfladisk følelsesliv, har vanskeligt ved nærhed og intimitet.
  • er god til at være forelsket, men forstår ikke at elske.
  • ser ikke sig selv som problemet og heller ikke som en del af løsningen.
  • opfatter ikke, at han/hun gør noget forkert.
  • tager ikke ansvar for sine egne følelser og handlinger.
  • mener, at du er problemet i jeres forhold og i jeres elendige kommunikation.
  • har ingen empati, forståelse eller respekt for dine følelser, grænser og behov.
  • får dig til at føle, at du ikke er god nok og ikke er værd at elske.

Læs om mine tre bøger om narcissisme og psykisk vold

Se video om narcissisme og psykisk vold

Brug for hjælp?  Personlige samtaler