EN GOD OPLEVELSE

Jeg havde en rigtig god oplevelse:
Jeg blev inviteret til at holde foredrag for psykologer, psykiatere, socialrådgivere og andre ansatte på et psykiatrisk ambulatorium. 

Baggrunden for invitationen var en opfordring fra en af deres patienter, som efter en samtale hos mig, blev opmærksom på, hvor meget det påvirkede ham, at han havde levet i et usundt forhold og var udsat for massiv stalking fra eks-kæresten.
Tidligere opfattede han sine problemer, som om de havde noget sin egen sårbarhed at gøre.

Han havde fået mange råd af diverse rådgivere, men intet havde hjulpet ham til at komme fri af forholdet.
Efter samtalen hos mig var han ikke længere i tvivl om, hvad det var for stærke kræfter, han var udsat for, og det lykkedes ham at komme fri. 

Det er fælles for alle, der lever i et usundt forhold – at det er så ufattelig vanskeligt at gennemskue og forklare, hvad det er man oplever, og hvad det er man er udsat for. Derfor bliver det alt for nemt een selv, der er noget galt med.

Stor cadeau til en veluddannet personalegruppe, der rækker ud efter viden, med henblik på at blive bedre til at hjælpe deres psykiatriske patienter.

Jeg afholder få foredrag – og kun når jeg bliver inviteret……

Læs mere om mine foredrag her